Ulbækgård - Arrangementer og fester i vikinge- og middelalderregi - Hele året rundt Information
Ulbækgård på facebook
Om Ulbækgård
Artikel om Ulbækgård
Historien om Ull
  • Om Ulbækgård

    Vi har de sidste 13 år lavet firmaarrangementer, kurser i kommunikation og teambuilding for virksomheder i skandinavien.

    Mjølner vores falkFor at komme væk fra hverdagens vante rammer og roller, har vi valgt at lave aktiviteterne i vikinge- og middelalderregi.

    Ulbækgårds areal er på lidt under 1.000.000 m² og stedet ligger med udsigt over Vejle fjord.

    Vi har både riddersal, våbenhal, tronsal, turneringsplads, voldsted og vikingelanghus m.m. Foruden markerne er der i den skønne natur både sø, strand og tre skove, samt 7 gravhøje på jorden.

    Runer på stenen med UllNavnet på stedet udspringer af den nordiske mytologi, og sagnene siger at Ulbækgård skulle være et gammelt offersted. De nedre jorde med skove, sø og fjord danner en naturlig ramme for vikingesamfundet, og giver fornemmelsen af tidligere tider.

    Vi håber at indholdet af vores hjemmeside vil give dig lyst til at kontakte os.

  • Artikel om Ulbækgård

    Horsens Folkeblad har skrevet en artikel om Ulbækgård.

    Klik her for at læse artiklen.

  • Historien om Ull

    Ull den nordiske gudUll - Saxos Oller - Odins efterfølger

    Med runer læses: "Ull, Odins søn, med sin bue, løber her på ski"

    Ulls skib hed "Skjold" og derfor kaldes i kampen skjoldet for Ulls skib, Ulls skude, Ulls fartøj, Ulls båd."

    Efter udførligt at have skildret en af Odins bedrifter, forførelsen af russerkongens datter Rind, fortæller Saxo, at de andre guder udstødte Odin af deres forsamling, forargede over at han havde vanæret sin guddommelige værdighed med sine mummespil og ved at påtage sig kvindegerning.

    De frygtede for, siger han, at de mennesker, som var blevet forført til at dyrke dem som guder, skulle skamme sig over, at de havde ladet sig narre, og de var bange for, at de alle skulle komme til at bøde for den enes forseelse. Altså jog de Odin i landflygtighed ide de valgte en mand ved navn Oller til deres høvding og Odins efterfølger, ja de gjorde ham til øverste guddom og kaldte ham tilmed Odin.

    Oller styrede nu gudernes råd i henved ti år, men så ynkedes aserne over Odin i hans fredløshed og syntes, at nu havde han bødet tilstrækkeligt; og de indsatte ham i hans fordums værdighed, idet de mente, at tiden havde udslettet skammen. Oller blev da af Odin fordrevet fra Byzans og drog til Sverige, hvor han, der her følte sig som i en helt anden verden, prøvede på at genoprette sit gamle ry og sin værdighed. Men han blev dræbt af danerne. Man sagde, at Oller var så kyndig i trolddomskunster, at han satte over vandet på en knogle i stedet for med et skib. I knoglen havde han ristet slemme trylleformler, og på den måde overvandt han bølgerne lige så hurtigt som ved at ro.

    Der er andre antydninger af, at guden Odin i en periode har nedlagt regeringen for senere at vende tilbage. Hvad Saxo angår, har han ved at gøre guderne til mennesker halvvejs udvisket den gamle mytes væsentlige indhold og gjort den helt uforståelig.

    Skiguden, bueguden, jagtguden, skjoldguden. Men Saxos Oller kendes, under navnet Ull eller Uller, også fra den vestnordiske overlevering. Snorre omtaler ham kort i sin "Edda": Ull hedder en søn af Sif, stedsøn til Tor. Han er så god en bueskytte og så dygtig til at løbe på ski, at ingen kan kappes med ham. Han er også smuk af udseende og fører sig som en dygtig kriger. Det er godt at påkalde ham i tvekamp. Andet sted i "Edda": nævner Snorre, at Ull kan kaldes skiguden, bueguden, jagtguden, skjoldguden.

    Uden for Saxos og Snorres værker er oplysningerne kun få og spredte. Af den "Ældre Eddas" kvad om Grimner (Odin) og Kong Geirrød erfares, at Ulls bolig i Asgård hedder Ydalir, " Taks-dale", og digteren stiller ham for øvrigt på en fremtrædende plads dels ved at nævne ham som den anden af mange, lige efter Tor, dels ved at bruge udtrykket: Ull og alle guder. 

    Et heltekvad om kong Atle taler om den stærke ed, svoret ved Ulls ring. I skjaldenes kenninger for krig og krigere indgår Ulls navn nu og da. Og et skjold kan kaldes for Ulls skib.

    De få oplysninger samler sig til et usikkert billede af en mandig, idrætspræget, vinterlig guddom, en magt, der har haft tilknytning til tvekamp og jagt.

    Når hans bolig hedder Taks-dale, står det vel i forbindelse med, at takstræet har været hans, buegudens, hellige træ, thi af taksens hårde ved gjordes de bedste buer.  Hans vinterlige karakter kommer frem i hans idrætter, han nævnes som den bedste skiløber.  Saxos fortælling kan måske tyde på, at skøjteløb også har været knyttet til ham, det mærkelige ben, han farer over vandet på, bringer de gammeldags benskøjter i erindring. Om fart i slæde minder måske kenningen Ulls skib for skjoldet: godt hundrede år før Kristus forskrækkede de vandrende kimbrer romerne med deres vilde slædefarter ad alpernes sneskråninger, siddende på deres skjolde.

    Edsringen. Men den hellige ring karakteriserer tillige Ull som en guddom af større betydning.  Ringen som hedensk tempelinventar er velkendt fra litteraturen, den havde sin plads på gudehovets alter, var af guld eller sølv, og ved ofringen bar hovgoden den på sin arm. Og ved denne ring aflagdes højtidelige eder, sådan som det er beskrevet i Viga-Glums saga: Den, som ville sværge, skulle tage den svære sølvring, rødnet i offerdyrets blod, i sin hånd og fremsige sin ed for guden og for mennesker som vidner.

    Edsringen var ikke alene knyttet til Ull, den fandtes, så vidt det kan ses, som almindeligt kultinventar knyttet til de forskellige guders helligdomme. Det vil derfor næppe være rigtigt af opfatte Ull som en guder, der frem for andre havde med ret og edsaflæggelse af gøre. Men strofen i Atlekvadet viser, at han engang, fuldt så vel som vikingetidens storguder, har været vidne til vigtige og højtidelige edsaflæggelser, at han har hørt til de betydelige guders kreds. Dette fremgår ingenlunde af de svage spor, han ellers har sat sig i myterne. De fortæller næsten intet om ham.

    Men strofen i Atlekvadet viser, at han engang, fuldt så vel som vikingetidens storguder, har været vidne til vigtige og højtidelige edsaflæggelser, at han har hørt til de betydelige guders kreds. Dette fremgår ingenlunde af de svage spor, han ellers har sat sig i myterne. De fortæller næsten intet om ham.

    Stednavnenes vidnesbyrd. Men en række stednavne vidner om, at han fordum, før Odin blev den førende, i vide egne har været måske den mest hædrede af guderne.  Det er navne som Ullinsaker (thi medens hans almindelige oldnordiske navn var Ullr, kaldtes han også somme steder i Norge Ullinn), Ullensvang, Ulleraker, Ulltuna, Ullunda, Ullsjø, Ullvi og flere andre. Talrigest ligger steder i de norske oplande, egnene omkring Oslofjorden, og i Uppland, men forekommer også mere spredt.

    I Danmark synes de ganske at mangle, og det tør da med rimelighed sluttes, at kun i de nævnte egne, et bredt bælte over den skandinaviske halvøs sydlige del, har dyrkelsen af ham været af nogen betydning. Med baggrund i stednavnene er det lærerigt at sammenligne Ull med Odin. Medens denne gud, den mest fremtrædende i myterne, den sent-hedensk gudeverdens ypperste, kun har sat sig spor i ganske få stednavne, ligger Ulls helligsteder for det meste tæt hvor de findes. Men i myterne er guden Ull helt skyggeagtig og ubestemt. Da myterne blev til, eller da de blev nedskrevet, var han åbenbart, ligesom Tyr og Heimdal, trængt helt i baggrunden af Odin og Tor og den nærmeste kreds af guder omkring dem.

    Uden for den nordiske overlevering kan Ull ikke påvises. Men gudens spor i myter og ældgamle stednavne stednavne synes alligevel af pege tilbage mod en større fortid.  Det i Saxos mærkelige fortælling antydede modsætningsforhold mellem Odin og Ull er vel et dunkelt minde om, at dyrkelse af den ekstatiske, trolddomsagtige, krigerske visdomsgud med sit følge af ligdyr og dødsgudinder, hængte mænd og faldne krigere fik overtaget i en kult, hvor andre guder før havde været de mest fremtrædende, blandt dem også Ull.

    Men alle teorier om den germanske religions urgamle, ukendte lag er, og bliver vel længe endnu, helt usikre. En bueskydende mandlig skikkelse i bronzealderens helleristninger kan jo forestille så mange andre end netop den bueskydende Ull. Måske er det sproghistorisk rigtigt at sætte gudenavnet Ull i forbindelse med et gammelt germansk ord, overleveret på gotisk i formen "wulpus". Det betyder: glans, herlighed. 

    Var Ull oprindelig en personifikation af den klare himmelhvælving, en af de store gamle guder, der vogtede det ordnede kosmos omkring verdenstræet, himmelaksen?.

Ulbækgård - v/Finn Ulbæk
Ulbækvej 22 - 8721 Daugård
Tlf.: 31 19 19 19 - Mail: ulbaek@ulbaekgaard.dk

Besøg Jyllands Vikinge og Middelalder Center
SE VORES NYE CENTER HER