Nyheder

40.000
VIKINGER
BELEJRER
PARIS

Paris, 885
En vikingehær på 40.000 mand står foran Paris, klar til at gå til angreb. På Seinen i nærheden af byen ligger omkring 700 større og mindre skibe.
Det er første gang, vikingerne er trængt helt frem til byens centrum.
På vej mod Paris er Rouen erobret, og fæstningen ved Pontoise er faldet i vikingernes hænder.

1
Forrige side
KNUD DEN
STORE NU
EN AF DE
STØRSTE

Rom, 26. marts 1027
Efter de hædersbevisninger, der i dag i Rom blev vist Knud den Store, 32, må han betragtes som en af Europas største. Kongen overværede i Peterskirken Konrad 2.s kroning til tysk-romersk kejser. Med i kroningshøjtideligheden var en lang række konger og fyrster, men det blev Knud, som forlod kirken ved kejserens højre side.
Med besøget hos pave Johannes 19. har Knud den Store nået toppen af sin karriere. Hans Nordsøimperium hører til blandt verdens supermagter. Det består af England, Danmark og Norge plus en række besiddelser langs Østersøkysterne.

Forrige side 3
Forrige side
BORGERKRIG
I
DANMARK

Jylland, 1131
Truende skyer trækker op over Danmark. Mordet på Knud Lavard har kastet landet ud i borgerkrig. Fra mange sider kræves der straf over morderne fra skoven ved Haraldsted.
Befolkningen er delt i to lejre. Tilhængerne af kong Niels og Magnus på den ene side. På den anden Knuds halvbror Erik Emune, 41, og hans mænd. Skjalm Hvides sønner har på Ringsted ting rejst anklage mod Magnus og de medskyldige for Knud Lavards død.
I Jylland står Erik i spidsen for oprørerne, og sjællænderne har valgt ham som konge.

Forrige side 5
Forrige side
DANNEBROG
FALDER NED
FRA
HIMMELEN

Lyndanisse, 15. juni 1219
»Vi så et rødt-hvidt flag dale ned fra himlen. Vi tog det som tegn. Det gav os nyt mod.« Sådan fortæller danske soldater efter slaget i dag.
Flaget er formentlig kongens felttegn, et rødt banner med et hvidt kors, som rev sig løs i kampens hede og af vinden blev hvirvlet ind over de kæmpende. Men det er en kendsgerning, at et truende nederlag blev vendt til sejr, og dermed har Valdemar Sejr, 51, erobret Estland.
Den danske invasionshær blev landsat ved Lyndanisse. Esterne blev hurtigt sat ud af spillet. De omkringboende accepterede hurtigt danskernes magt og lod sig døbe.

Forrige side 7
Forrige side
FULGTE
MASSAKREN
SOM EN
LANDSKAMP

Visby, 27. juli 1361
Valdemar Atterdags lynkrig mod Gotland udviklede sig i dag til en blodig massakre. Foran Visbys mure nedslagtede den danske hær omkring et par tusinde af de 18.000 gotlandske bondesoldater, som ikke kunne stille meget op mod Valdemars moderne krigsmaskine. Visbys tyskprægede befolkning fulgte fra bymuren det uhyggelige sceneri, som var det en landskamp. Ingen fra byen følte trang til at komme de tapre bondesoldater til hjælp.
Hele Gotland er nu på danske hænder. Erobringen af den vigtige ø gik hurtigt og smertefrit med meget små tab. Valdemar landsatte for få dage siden sin hær på Gotlands vestkyst et stykke syd for Visby.
Derefter fulgte det afgørende slag foran Visbys mure.

Forrige side 9
Næste side

Seinen med det frugtbare opland har ofte tidligere lokket vikingerne til. Men de er aldrig nået længere end til Paris' forstæder, som flere gange er blevet angrebet og nu ligger næsten mennesketomme hen med afbrændte kirker og huse.

ENGLAND MÅ
SELV BETALE
FOR DANSK
BESÆTTELSE

London, 1013
I dag kapitulerede London endelig. Svend Tveskæg, 53, har nu magten over Nordeuropas største stat. Byen faldt helt uden kamp, idet Ethelred og Torkil den Høje indså det umulige i fortsat at forsvare hovedstaden efter at hele det øvrige land var faldet i fjendens hænder.
Englænderne har selv finansieret den danske besættelse. Den engelske konge har flere gange betalt danegæld til Svend i et forsøg på at købe de danske erobrere bort. Pengene blev imidlertid brugt til den danske krigsførelse i England.

2 Næste side
Næste side
KONGEN
MYRDET

Odense, 10. juli 1086
Efter at have jaget ham det halve land rundt myrdede oprørerne i dag kong Knud, 43, foran alteret i St. Albani kirke i Odense.
En munk, der var øjenvidne til drabet, fortæller: »Hen på dagen går kongen til Albani kirke for at høre messen. Ved alteret sætter han sig, uden brynje, kun i den røde silkekjortel og med sin skarlagenkappe over skuldrene, og læser Davids salmer.
Imens omringer bønderne kirken. Kongens bror Erik og de sidste hirdmænd står i kirkedøren og værner den.
Et spyd ind gennem vinduet rammer ham i siden og giver ham bane.«

4 Næste side
Næste side
REKORD-
BYGGERI AF
KIRKER GIVER
ALLE JOB

1212
Der færdiggøres i øjeblikket omkring tyve kirker om året, og den store interesse for kirkebyggeri ser ud til at fortsætte mange år endnu.
Byggebranchen ser fremtiden i møde med fortrøstning og mener ikke, at man behøver frygte arbejdsløshed de første mange år.
I Jylland har nu næsten hvert eneste sogn en ny kirke, men i Skåne og på øerne er der stadig masser af arbejde, og på Lolland-Falster står man først lige ved begyndelsen. De fleste kirker er mange år undervejs, og der arbejdes på 200-300 ad gangen.

6 Næste side
Næste side
KÆMPEFEST
FOR
SKATTEYDER-
PENGE

Rostock, midsommer 1311
Kong Erik Menved, 37, har gjort sig skyldig i nyt fantastisk frådseri med offentlige midler.
Han brugte i går et kæmpebeløb i Rostock på en ridderfest, hvis pragtudfoldelse aldrig før er set. Det synes overhovedet ikke at anfægte landets øverste regent, at landets økonomi befinder sig i svære vanskeligheder, takket være hans ridder-eventyr. Nok har kong Erik skaffet os Valdemar Sejrs nordtyske herredømme tilbage, men hvad nytter det, hvis Danmark går fallit, fordi der ikke er penge nok til at betale regningen for lejesoldaterne?

8 Næste side
10
Klik her for at se siden med Flash og video

Flash 8 eller nyere er ikke installeret på din computer.

Hent Flash gratis her

Efter endt installation skal du klikke på "Tilbage" knappen
indtil denne side kommer frem igen.

Hvis du ikke har mulighed for at installerer Flash,
f.eks. pga. din system administrator kan du klikke nedenfor
og se siden uden Flash.


Klik her for at se siden uden Flash og video